Senior Business Consultant
Århus, Denmark7h ago
Key details
- Location
- Århus, Denmark
- Work style
- Onsite
- Level
- Senior
- Job type
- Full-time
- Function
- Operations & Strategy
- Focus area
- other
- Posted
- 7h ago
Skills
About the role
Lokation: Aarhus
Hos Bankdata søger vi en erfaren Business Consultant til vores Antifraud-team. Her bliver du en vigtig del af arbejdet med at udvikle digitale løsninger, der hjælper vores medlemsbanker med at opdage og forebygge svindel og beskytte både kunder og banker mod økonomiske tab.
Du får en central rolle i at omsætte komplekse forretningsbehov til løsninger, der skaber værdi i praksis. Vi leder efter dig, der kan se det store billede, udfordre eksisterende måder at gøre tingene på og skabe fremdrift i samarbejdet mellem forretning og teknologi.
Vær med til at gøre det sværere at begå svindel
Finansiel svindel bliver stadig mere kompleks, og kravene til bankernes evne til at opdage og forebygge den vokser. Derfor er Antifraud et strategisk vigtigt område i Bankdata, hvor vi arbejder med moderne teknologi og AI som en del af løsningen.
Vores mission er klar: Vi vil gøre det sværere at begå svindel og reducere de økonomiske tab for vores medlemsbanker og deres kunder.
Det kræver løsninger, der både er teknologisk robuste, forretningsmæssigt velfunderede og kan fungere i en kompleks finansiel virkelighed.
Som Senior Business Consultant får du en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem bankernes behov, de regulatoriske krav og de løsninger, vi udvikler. Du skal ikke bare omsætte krav til udviklingsopgaver, men også være med til at udfordre behov, identificere muligheder og sikre, at vi bruger vores indsats dér, hvor vi skaber størst værdi.
Fra komplekse problemstillinger til løsninger, der virker
Du bliver en central sparringspartner for vores Product Owner, Manager og udviklingsteam og får en bred kontaktflade til medlemsbanker, leverandører og interne specialister.
Du tager ansvar for at drive analyser og afklaringer fremad og sikrer, at teamet har et solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Analysere og udfordre forretningsbehov og omsætte dem til konkrete krav, prioriterede opgaver og user stories i Jira.
Skabe overblik over komplekse processer, systemafhængigheder og regulatoriske krav.
Drive afklaringer og facilitere samarbejdet mellem medlemsbanker, leverandører, Product Owner og udviklere ved at skabe stærke netværk, række aktivt ud til interessenter og følge op på aftaler og udeståender.
Bidrage til anskaffelse, implementering og videreudvikling af Antifraud-løsninger.
Sikre kvaliteten af løsninger gennem test, analyse, validering af forretningskrav og afklaring af løsningsdesign.
Identificere muligheder for forbedringer, standardisering og øget værdiskabelse på tværs af bankerne.
Bidrage til at definere relevante målepunkter, så vi kan følge op på effekten af vores løsninger.
Du får også mulighed for at fordybe dig i Antifraud-domænet, følge udviklingen inden for finansiel kriminalitet og bringe ny viden og teknologi i spil.
Hvad har du været med til at skabe efter det første år?
Efter 6–12 måneder har du opbygget en solid forståelse af vores Antifraud-løsninger og etableret gode relationer til teamet, medlemsbankerne og vores samarbejdspartnere.
Du er blevet en naturlig sparringspartner, som både forretningen og udviklingsteamet trækker på, når komplekse problemstillinger skal løses.
Konkret har du blandt andet:
På egen hånd gennemført analyser og afklaringer, som har resulteret i konkrete forbedringer eller nye funktioner.
Skabt tydelige krav og beslutningsgrundlag, som har gjort det lettere for udviklingsteamet at arbejde effektivt.
Bidraget til implementering eller videreudvikling af løsninger med høj kvalitet og fokus på forretningsværdi.
Været med til at skabe overblik over eksisterende produkter og processer og identificeret muligheder for forbedringer.
Bidraget med nye perspektiver, faglig viden og idéer til, hvordan vi kan gøre vores arbejde med at forebygge svindel mere effektivt.
Kort sagt: Du har ikke bare sat dig ind i et komplekst domæne. Du har allerede været med til at flytte det fremad.
Du har erfaringen til at udfordre – og nysgerrigheden til at lære
Vi forestiller os, at du har mindst fem års erfaring med forretningsanalyse, gerne fra den finansielle sektor eller andre komplekse IT-miljøer.
Du kan have en bankfaglig baggrund eller en relevant videregående uddannelse, eksempelvis cand.it. Det vigtigste er din erfaring med at skabe sammenhæng mellem forretningens behov og teknologiske løsninger.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med forretningsanalyse, kravafklaring og interessenthåndtering.
Har solid erfaring med at arbejde i agile udviklingsteams med Scrum og Jira.
Kan navigere i komplekse organisationer og drive beslutninger fremad på tværs af fagligheder.
Har erfaring med kvalitetssikring, test og implementering af IT-løsninger.
Har kendskab til bankverdenen, Antifraud eller forebyggelse af finansiel kriminalitet.
Er nysgerrig på AI og nye teknologier og bruger AI-værktøjer aktivt i dit arbejde.
Som person er du metodisk, struktureret og god til at gøre det komplekse enkelt for andre. Du har lyst til at stille spørgsmål, udfordre vanetænkning og komme med dine egne anbefalinger.
Du behøver ikke kende Antifraud-domænet fra starten. Men du skal have motivationen og evnen til at sætte dig grundigt ind i det og omsætte din nye viden til værdi for teamet og vores medlemsbanker.
Et engageret team med en betydningsfuld opgave
Du bliver en del af et team med fem seniorudviklere, en Product Owner, en studenterprogrammør og en Manager.
Vi kommer med forskellige erfaringer og faglige baggrunde, men har et fælles ønske om at skabe løsninger, der skaber værdi. Vi arbejder tæt sammen, sparrer på tværs og løser ofte opgaver i fællesskab, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil.
Vi bruger både dansk og engelsk i hverdagen og prioriterer at være sammen på kontoret, men med fleksibilitet til at arbejde hjemme efter behov.
Antifraud er et område i udvikling, hvor nye svindelmetoder, teknologi og regulatoriske krav hele tiden skaber nye udfordringer. Det giver dig mulighed for at opbygge en solid specialiseret faglighed og være med til at udvikle både løsningerne og måden, vi arbejder på.
Hos os er der plads til at komme med idéer, udfordre det eksisterende og tage ansvar i takt med, at du udvikler dig.
Vil du være med?
Kan du se dig selv i rollen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål, så tag fat i Michael Fosgerau på mfg@bankdata.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1.100 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle – uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund – til at søge job hos os.
How well do you match this job?
Free account needed to apply or save. It takes a minute, and we'll bring you right back to this job.