Erfaren konsulent til ansvarlig virksomhedsadfærd og globale værdikæder
Copenhagen, Denmark6h ago
Free account needed to apply or save. It takes a minute, and we'll bring you right back to this job.
How well do you match this job?
Key details
- Location
- Copenhagen, Denmark
- Work style
- Onsite
- Job type
- Full-time
- Function
- other
- Focus area
- other
- Posted
- 6h ago
Skills
About the role
Vil du være med til at sætte retningen for, hvordan danske virksomheder arbejder med menneskerettigheder, antikorruption, ansvarlig virksomhedsadfærd og robuste globale værdikæder?
Og motiveres du af at omsætte høj faglighed til løsninger, der virker i virksomhedernes hverdag og samtidig gøre en forskel internationalt?
Dansk Industri (DI) søger en fagligt stærk og erfaren konsulent, der kan være med til at udvikle vores arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd.
Du får en central rolle i krydsfeltet mellem virksomheder, global regulering, menneskerettigheder og international udvikling. Du skal både kunne gå i dybden med komplekse faglige og regulatoriske problemstillinger og omsætte dem til rådgivning og løsninger, der virker i danske virksomheders hverdag.
Samtidig har rollen en tydelig international dimension, da du skal bringe din faglighed i spil i DI’s partnerskaber med erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer i udviklingslande og på nye markeder.
Sæt faglig retning og skab udvikling
Vi leder efter dig, der har ambitioner for området og lyst til at være med til at udvikle DI’s position og tilbud til virksomhederne og samarbejde med parterne i udviklingslandene. Du får både ansvar for at drive eksisterende indsatser og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi udvikler området fremadrettet.
Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at:
være det faglige anker og drivkraften i DI’s arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd, menneskerettigheder, antikorruption og ansvarlige globale værdikæder
rådgive danske virksomheder om, hvordan krav til ”due diligence” og ansvarlig virksomhedsadfærd omsættes til praksis i komplekse globale værdikæder
udvikle værktøjer, vejledninger og tilbud, der skaber reel værdi for DI’s medlemmer
drive og videreudvikle netværk og arbejdsgrupper
følge dansk, europæisk og international regulering og bidrage til DI’s interessevaretagelse på området, herunder regler om virksomheders ”due diligence” og tvangsarbejde
omsætte din specialistviden til internationale projekter og samarbejde med DI’s partnerorganisationer i udviklingslande og på nye markeder
opbygge stærke relationer til virksomheder, myndigheder, organisationer og andre centrale aktører på område
Du kombinerer høj faglighed med blik for virksomhedernes virkelighed
Vi forestiller os, at du allerede har opbygget en stærk faglig profil inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, ”Business & Human Rights” eller ansvarlige globale værdikæder.
Din erfaring kan komme fra en virksomhed, erhvervsorganisation, konsulentvirksomhed eller international organisation. Det vigtigste er, at du kender området i dybden og samtidig forstår de dilemmaer og afvejninger, virksomheder står med, når ambitioner, internationale standarder og regulatoriske krav skal fungere i praksis.
Det afgørende er, at du:
har solid erfaring med virksomheders arbejde med menneskerettigheder, ”due diligence” og ansvarlige globale værdikæder
forstår de dilemmaer, danske virksomheder møder, når høje ambitioner og regulatoriske krav skal fungere i praksis på tværs af markeder og leverandørkæder
har stærk analytisk kapacitet og kan navigere sikkert mellem internationale standarder, regulering og virksomhedspraksis
kan omsætte kompleks faglighed til konkret og anvendelig rådgivning og værktøjer
kan udfordre både virksomheder og kolleger fagligt samt skabe engagement og energi omkring dig
tager initiativ og kan drive udvikling af både projekter og relationer på tværs af lande, kulturer og organisationer
er en stærk facilitator og kan samle virksomheder og andre interessenter om vanskelige problemstillinger
kommunikerer overbevisende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Fransk eller spansk vil være en fordel.
Rollen indebærer mellem 20 og 40 rejsedage om året.
En rolle med både dansk og international rækkevidde
Hos DI får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af virksomheder, der står midt i omstillingen af globale værdikæder.
Du bliver en del af DI’s internationale arbejde, hvor vi samarbejder med erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer i en række udviklingslande og nye markeder. Her er målet både at styrke lokale organisationer og virksomheder samt at bidrage til bedre rammer for ansvarlig og bæredygtig vækst.
Teamet, du bliver en del af, består af kolleger med stærke internationale kompetencer, højt engagement og et stort netværk blandt virksomheder, myndigheder og internationale samarbejdspartnere.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Bente Toftkær på bet@di.dk eller 2946 7169.
Der er tale om en genbesættelse af en eksisterende stilling, da vores nuværende kollega har fået nyt job. Derfor satser vi på en hurtig proces og opstart hurtigst muligt.
Første samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. november 2026
Anden samtaler forventes afholdt torsdag den 26. november 2026